Aktiviteter

Teltet

Det store telt er hvor de store navne er på. Musikken starter fredag aften og slutter igen søndag aften kl.18. Der er gratis adgang.

Uden for teltet sættes borde og bænke,  parasoller og terrassevarmere op så man også kan sidde udenfor når det bliver mørkt. Som det ses af billederne hersker der en hyggelig stemning og Gjerrild Kram-Rock-Jazz for alle, unge som gamle.

 

Tivoli

Vores Tivolimand hedder Brian Nielsen. Han kommer med nogle børnevenlige karruseller, børnetog, tombola m.v.

Vi har ikke noget stort og larmende Tivoli, men det er velvalgt, og det passer ind på pladsen. Vi har valgt at satse på det musikalske og hyggelige.

 

"Randis bar"

Er den lidt mindre bar der ligger ved vestlige indgang til markedet. I baren sælges pølser, kaffe, salat, chili con carne, øl, sodavand mv.

Formand i baren er Lone Jensen.

Der er en lille scene i Randis bar, med musik. Er De solist, eller har De et lille orkester Som kunne have lyst til at underholde kortere eller længere tid, så kontakt Musikdirektørerne Nicolaj Huse2720-4088

 

Burgerbaren tidligere Pølsehuset 

er beliggende midt på Tivolipladsen lige ud for scenen i det store telt. Der sælges Burgere, pølser, øl, sodavand.

 

Fodboldbaren

er en ølvogn, der står ved fodboldbanerne. Der sælges øl, sodavand og pølser. 

 

Udstilling af veterankøretøjer

Søndag fra kl. ca. 11, bliver der udstilling af køretøjer af mange forskellige slags. Det er biler, veteranbiler, traktorer, motorcykler, knallerter, cykler m.v. Det er Villy Hansen som står for udstillingen, og jeg ved på nuværende at han har tilsagn om en del forskellige køretøjer, men skulle De være i besiddelse at et køretøj, som de kunne tænke Dem at udstille så kontakt Villy på tlf. 2443-1309 Træffes bedst 16 til 18.

Cykel-, løbe- og vandreture

Gjerrild er omkranset af store skove, og stort set alle Danmarks vildt arter fra mus til kronvildt er rigt repræsenteret. Man må færdes i skoven under iagttagelse af gældende regler for besøg i skoven, dvs. til fods og på cykel ad veje og stier. For dem der gerne vil løbe er der afmærkede ruter i skoven i forskellige længder, så man ikke farer vild. Vi vil forsøge at arrangere både løbeture i skoven og mountainbike ture, herom senere. Hold Dem ajour.

Nordsø stien Er en sti der løber langs med stranden. For nogle år siden blev stien fra Gjerrild og til Fjellerup renoveret, og der blev lagt stabilgrus, så man kan nu cykle eller gå fra Gjerrild til Fjellerup. En tur på ca. 15-20 km. Frem og tilbage ca. 35 km. Nogle steder fører stien én helt ned i vandkanten, andre steder gennem tæt krat, og andre steder igen hen over strandenge. Det er en cykeltur som ikke kan beskrives, nogle gange føler man sig helt alene i verden, og man får ro i sjælen.

Gjerrild Bane stien For nogle år siden blev den gamle banestrækning fra Gjerrild og til Ryomgård udlagt til gang og cykelsti. Også denne sti er en helt speciel oplevelse, hvor man passerer gennem landskabet og ser steder, man ellers aldrig ville se. Fra Gjerrild til Ryomgård er der ca. 35 km. Begge stier er afmærkede, så der er ingen fare for at fare vild, med mindre man gerne vil.

 

Havkajakker

GBIF har deres egen kajak afdeling. Informationer om ture, leje m.v. kan fås ved henvendelse til, Kajak- og Turleder: Kenneth Flammild tlf. 21 66 98 76, mail info@frilufteren.dk

 

Lystfiskeri

Ca. 1,5 km øst for Gjerrild, er der Gjerrild Klint og Karlby Klint, her imellem sten strand. Både ved stranden og ved klinterne er der rigtig gode fiskemuligheder, for havørred, fladfisk og mange andre fisk.

 

Stranden

Gjerrild Nordstrand, flere km sandstrand, med klitter, og rent badevand. En af Danmarks bedste badestrande.

 

Top

Nyheder

2024: 

Mike Andersen lørdag kl. 19

 

H P Lange BIG Gumbo

Lørdag kl. 16

Fredag kl. 22.00

Voodoo Party Band