Frivillige

For at se arbejdsplaner klik på arbejdsplaner til højre

 

Der er ingen særlige privilegier tilknyttet at være frivillig. Vi har ingen gratister, man betaler for det man forbruger/fortærer. Der er gratis adgang, så vi kan heller ikke tilbyde fribilletter.

Men man får en festlig week-end, kommer til at lære en masse nye mennesker at kende, prøve noget man ikke gør i dagligdagen.

Der er mange muligheder for at være frivillig.

Barpersonale, rengøring, opstilling/nedtagning, forsyningstropper, pasning af forskellige aktiviteter. Så har du et par timer til overs, så skulle du prøve at være frivillig og opleve stemningen.

Kontakt os med navn adr. tlf. nr. og mail, og hvad du kunne tænke dig.

Arbejdsplaner for de forskellige aktiviteter lægges ud her på siden når de foreligger.

 

Almene oplysninger

Info til Sommerfestens hjælpere:

”Barformanden” er en af de mange erfarne hjælpere (og kan kendes på nøglesnoren med ”formandskort” om halsen), der har som sine vigtigste opgaver: at sørge for at bestille varer hos Forsyningstropperne, at fylde varer op, at der er rent og pænt i og omkring salgsstedet, at der regelmæssigt indbetales penge til kassemesteren i Infovognen, at der tages godt imod nye hjælpere, således at de føler sig velkomne og klar til opgaven. Det er også formanden der kontakter Lisbeth Møller, hvis der er barpersonale der udeliver fra vagt, hvis der er for få eller for mange på vagt. Måske kan vi omfordele kræfterne.

Formanden skal altså IKKE NØDVENDIGVIS ekspedere!

Vigtigt at:

• Alle overholder bestemmelserne i bevillingen og IKKE sælger alkohol til personer under 18 år. Vi kan miste bevillingen!

• Vi, som arrangør, er ansvarlige for, at ingen under 18 drikker alkohol i teltet og på pladsen og skal konfiskere drikkevarerne, hvis det sker!

• Barerne skal lukke til tiden, dvs. kl. 02 lørdag og kl. 18 søndag!

Vi kan miste bevillingen hvis en kontrol konstaterer at vi ikke overholder påbudet. Og så er der ingen festival!!

• Alle drikkevarer i glasflasker skal omhældes til plastbægre. (a.h.t. bevilling!!) (Dog er undtaget vin og spiritus, der sælges i hele flasker).

• Alle er opmærksomme på god hygiejne,

Dvs: Fødevarer opbevares længst muligt på køl. Sælgeren er opmærksom på god håndhygiejne samt på at der regelmæssigt tørres af med sæbevand på borde og diske. Der forefindes spand med sæbevand samt klude og håndklæder i alle salgssteder.

• Sætte kunderne i centrum

• At der er pænt og rent i og omkring barer og på pladsen generelt!

• At festen er for hele familien

• At ALLE bestillinger til ”Forsyningstropperne” går gennem Barformanden.

• At alle orienterer sig på hjemmesiden www.gjerrildfestival.dk

• At alle møder i god tid på vagt

• At alle på vagt bærer den grønne bluse. Den fås i Klubhuset.

• At ingen møder berusede på vagt og ikke drikker alkohol mens man arbejder.

• At der ikke ryges bag baren!!

• Formanden briefer den nye formand ved vagtskifte

• Alle ”gamle” hjælpere, og formanden i særdeleshed, tager godt imod nye folk på vagt og giver en kort introduktion til arbejdet.

• At alle medhjælpere er klar over, at vi alle - uden undtagelse - betaler for alt hvad vi spiser og drikker i løbet af festivallen.                                                     

Kun musikere og lydfolk får gratis mad og drikke – og kun mens de er på job!!

• Hjælp hinanden!!

• Brug den sunde fornuft!

• Stil spørgsmål, hvis noget er uklart!

• ”Forsynings-tropperne” har en telefon som følger golfbilen. Dvs. der skal ringes til det samme nummer hele weekenden! Nummeret findes i baren og på formandens kort! Som udgangspunkt er det formanden der bestiller varer, og tænk gerne fremad, de ikke skal køre flere gange med småleveringer.

 

Camp og frivillige

For personer der har lejet sig ind på Campen, og kunne tænke sig at blive frivillig og bo gratis, kræves  at de er over 18 år. Derudover: For lille telt til 200,- kr, kræves 3 timers arbejde af én person. For telt til 300,- kr kræves 5 timers arbejde af max. 2 personer For campingvogn 400,- kr kræves 6 timers arbejde max. 2 personer. Som frivillig vil der næsten altid være en smule oplæring, hvorfor det ikke kan deles ud på flere personer, end ovenfor nævnt.

Har man fået lyst til at blive frivillig så klik ind på kontakt øverst på siden og send en mail med navn, tlf. nr. og hvad man kunne tænke sig. Så bliver du kontaktet.

Top

Nyheder

2024: 

Mike Andersen lørdag kl. 19

 

H P Lange BIG Gumbo

Lørdag kl. 16

Fredag kl. 22.00

Voodoo Party Band