Presse

Fredag kl. ca. 22.30

SWING KINGS

Fredagsbal for de unge.

"Swing Kings er et vaskeægte og meget velspillende partyband fra den østjyske muld. Med base i Aarhus har de gennem de sidste 10 år løftet et utal af firmafester, bryllupsfester og private fester til helt nye højder. Musikken spænder bredt over de sidste fem årtier, og repertoiret er nøje udvalgt til det det dansende publikum. Når Swing Kings spiller, er energien altid høj og humøret helt i top, så selv de største mænd, bliver ligesom børn igen."

Repertoire

• Gasolin: Inga Katinka og Charlie
• Gasolin: Rabalderstræde
• Kim Larsen: Blaffersangen
• Kim Larsen: Midt Om Natten
• Kim Larsen: Køb Bananer
• Kim Larsen: Joanna
• Kim Larsen: Tarzan Mama Mia
• Gnags: Mr. Swing King
• Gnags: Vilde Kaniner
• Thomas Helmig: Jeg Tager Imod
• Thomas Helmig: Det’ Mig Der Står
Herude og Banker På
• Helmig, Fenger, Salomonsen, Linnet:
Den Jeg Elsker
• TV-2: Bag Duggede Ruder
• TV-2: Lanternen
• Back To Back: En Som Dig
• Danseorkestret: Kom Tilbage Nu
• Rugsted Kreutzfeldt: Tilfældigvis Forbi
• Big Fat Snake: Bonsoir Madame
• The Beatles: Hard Days Night
• The Beatles: I Saw Her Standing There
• The Rolling Stones: Satisfaction
• Creedence Clearwater Revival: Proud
Mary
• Creedence Clearwater Revival: Bad
Moon Rising
• Elvis: Hound Dog
• Elvis: Blue Suede Shoes
• Little Richard: Tutti Frutti
• James Brown: I Feel Good
• Roy Orbinson: Pretty Woman
• Stevie Wonder: Signed, Sealed,
Selivered (I’m Yours)
• Joe Cocker: Unchain My Heart
• Dire Straits: Money For Nothing
• Eagle Eyed Cherry: Save Tonight
• Bee Gees: Staying Alive
• Free: Alright Now
• Lynyrd Skynyrd: Sweet Home Alabama
• Wild Cherry: Play That Funky Music
• The Commitments: Mustang Sally
• Van Morrison: Brown Eyed Girl
• Bruce Springsteen: Fire
• Eric Clapton: Cocaine
• Muddy Waters: Got My Mojo Working
• Bob Dylan: Knocking On Heavens Door
• Steppenwolf: Born To Be Wild
• U2: With Or Without You
• The Strokes: Last Nite
• Daft Punk: Get Lucky
• D-A-D: Bad Craziness 

Så er det sagt.  DER BLI`r knald på!

 

Lørdag kl. 12.00

Swingbanden 3x45

 

Vi er seks pensionister, som har fundet sammen i musikken for snart to år siden. Meningen var egentlig, at vi blot skulle hygge os sammen og spille glad musik.

Det er blevet til mere end det. Faktisk er der med jævne mellemrum bud efter os til festlige lejligheder. Sidste sommer lavede vi to offentlige koncerter med den dansk-israelske sangerinde Hannah Shirel. Begge gange fik vi ganske stor succes.

Swingbanden, der har ”hjemmebane” i Grenaa, består af Jens Ole Nielsen, bas og sang, tidligere folkeskole- og musiklærer (konservatorie-uddannet), Gert Schou, trommer, tidligere borgmester og regionsmedlem, Bjarne Friis-Christensen, guitar, tidl. praktiserende læge, Ole Fjord, klarinet, sax og sang, tidl. rektor på Grenaa Gymnasium, spiller også i fynsk jazzkvartet sammen med Olav Stepping, trompet, tidl. Lektor på Rosborg Gymnasium. Endelig er der Svend Frandsen, piano og sang, tidl. journalist ved DR, også aktiv i bandet De Eviggrønne og Royal Garden Jazzband – og i øvrigt formand for Djurslands Jazzklub.

Pressen skrev bl. a.:

Ørsted Kro’s Venner gjorde det igen: En mega-succes med jazz i gårdhaven på Ørsted Kro søndag den 22. juli. Der var flere debut’er i dette arrangement. Først og fremmest en debut for et nyt djurslandsk orkester, Swingbanden, med musikere fra Grenå. En debut til et åbent og officielt arrangement for den israelske/danske jazz-sangerinde,  Hanneh Shirel – oprindeligt også fra Grenå. Og en debut for gårdhaven som jazz-sted.

Næsten 100  mennesker lyttede i samfulde to og en halv time til det velspillende band. Det var bare dejligt sådan en sommereftermiddag.

 

Lørdag kl. 16.00

HUSH, 2x45 min.

Presse S2019

At HUSH er et band som i dén grad skal opleves live, er velkendt på spillestederne og hos deres trofaste publikum, og det blev ikke mindst cementeret i 2018, hvor bandet spillede flere udsolgte turnéer, ovenpå udgivelsen af deres seneste album ”SAND”.

Duoen bestående af forsangeren Dorthe Gerlach og guitaristen Michael Hartmann, brød igennem i 2004 med debutalbummet ”A Lifetime” og skabte med ét slag, deres helt eget ståsted på den danske musikscene.

Med over 100.00 solgte albums er de en af DK’s største succeser inden for genren folk/countrypop/americana.

Gennem årene har de turneret flittigt og i forskellige konstellationer afsøgt grænserne i deres nordiske americana inspirede unvivers.

Live, leverer HUSH som altid, en helt særlig og stemningsfuld oplevelse med Dorthes smukke og karismatiske stemme i front, og nu er de igen

klar til at indtage landets scener til sommer.

 

Lørdag kl. 19.00

Peter og De andre Kopier

Larsens Bedste! 

Der var en sang...

30. september mistede hele Danmark sin stemme! Vi mistede den stemme som vi alle har sunget sammen med -lige fra børnehave til plejehjem.

Kim Larsen sagde farvel til denne jord, og efterlod sig et imponerende bagkatalog af sange. Sange som har skrevet sig ind i folks hjerter og liv og som har bundfældet sit helt eget DNA i vores fælles danske sangskat.

En stor del af de Gasolin’ og Kim Larsen sange, samt anekdoterne omkring dem, fremfører Peter & De Andre Kopier med største glæde, energi og respekt, og inviterer publikum til fællessang. 

-Larsens Bedste! 

En aften med ”Larsens Bedste” giver både plads til de stille melodier, til at sidde ned i eftertænksom lytten, synge med på de største klassikere, og danse og feste i Rabalderstræde.

Kopiernes “Larsens Bedste” Tour bliver i endnu højere grad end ellers, en stund på Mindernes Boulevard. ”Larsens Bedste” vil især byde på akustiske overraskelser i første sæt og et mere ”rocket” 2. sæt. Alle de bedste helt tilbage fra der hvor det hele startede med Gasolin’, over Larsens første soloudspil "Værsgo ́", via "Midt om natten" og meget, meget mere.

 

Der var en gang...

Peter hørte, ligesom de fleste andre børn i 70’erne Christian Flagstads hitprogram i radioen hver dag efter skole. En drønvarm sommer eftermiddag i 1976 hørte Peter første gang Kim Larsen synge ”Det er en kold tid vi lever i” og Peter var solgt på stedet!

Dén oplevelse blev den dengang 10 årige drengs ”benzin” til at lære både akkorder og sang.

 

I 25 år har Peter & de andre kopier kurateret Gasolin og Kim Larsens sange, en del af vores fælles kulturarv, i kærlighed til musikken og minderne som betyder så meget for så mange mennesker. I dag er det mere aktuelt end nogensinde at samles og synge med på Larsens Bedste.

Lørdag kl. ca. 22 til 02

Telbal med Uptown Funk

Uptown Funk er Danmarks vildeste festband. Punktum.

Uptown Funk leverer hele pakken, og med et vidt spænd af hits fra “dengang” til nu, er publikum sikret en musikalsk oplevelse i topklasse.

Uptown Funk er stolte af at kunne præsentere vores luksuriøse blæser-trio, og med den utrættelige rytmegruppe, evner Uptown Funk at skabe fantastisk stemning, så det oser oppe fra scenen og helt ned til bagerste hjørne.

Uptown Funk inviterer publikum med indenfor i deres musikalske univers, hvor forsanger Casper Clausen med sit ekstraordinære scene-nærvær skaber den helt rigtige kontakt, så publikum strømmer op på dansegulvet syngende af deres lungers fulde kraft.

Uptown Funk består af i alt 8 musikere fra både musikkonservatorierne rundt omkring i landet samt sangere fra det verdensanerkendte vokal-ensemble Vocal Line.
 

 Søndag kl. 12.30

Bo Evers med Band.

Bo Evers er en charmerende poet og publikumsdarling. Hans underfundige rim og skæve tekster er forfriskende og en oplevelse i sig selv. 

Du kender sange som 'Fred', 'Barry White' og 'Hver Anden Weekend'. Og nu er spritnye på vej til en EP-udgivelse i begyndelsen af 2019. I januar har Bo Evers netop sluppet singlen 'Fri Mig' løs.

Uanset indpakningen, udspringer og udklækkes sangene alle samme sted: I Bo Evers´ finurlige hjerne, når han sidder alene med sin guitar. 

Bo Evers Band har formået at udfordre den traditionelle dansksprogede musik, ved at kombinere det underfundige folk- og vise-univers med både den Django Reinhardt’ske gypsy-swing virtuositet, skiffle, solo-soul, pop og punk! 
Til koncerterne kombineres den legesyge musik og tekst. Og det hele blomstrer op i en højere enhed, som sætter gang i både danseben, lattermuskler og tårekanaler, når drengenes musikalske nærvær strømmer fra de akustiske og elektriske instrumenter og helt ned til de bagerste rækker.

Citater:
“Unikt. Fuldstændig et modstykke til alt moderne popmusik. Undtagelsen der bekræfter reglen. Det er det der rammer folk." Remee i GoAften Danmark
“Bo Evers har en evne til at skabe sjove billeder og beskrive situationer med mange, mange gode og overraskende ord og udtryk. Hans billeder og hans måde at fortælle på er skøn...". Sabine Kirchmeier Andersen, direktør for Dansk Sprognævn

Søndag kl. 15.00

Ester Brohus
 
Country musikkens Hjerter Dame, Ester Brohus, udgav sit 10. album ’Game for the Gamblers’ den 22. januar 2016. To år efter – i januar 2018 - er Ester Brohus igen klar med et nyt album, ’Heart of the Country’. Fra det nye album har vi stiftet bekendtskaber med to singler; ’Will You Miss Me’ (januar 2017) og ’The Dreamer’ (november 2017). Begge kom straks kom i rotation på DRs P5.
 
Ester Brohus’ musik er fyldt med skæbnefortællinger og gang på gang sætter hun nye standarder for, hvad det vil sige at være sangskriver i Danmark. 
 
På det kommende album (udkommer januar 2018), reflekterer Ester Brohus over hele sit musikalske liv. Singlens eftertænksomme linjer bliver hurtigt afløst af nutidens påmindelse af glæden ved at spille, det trofaste publikum og de mange gode folk, som Ester fortæller, at hun har omkring sig: ”Har man musikken i sit liv, er det meningen, at andre skal nyde godt af det. Jeg har en stærk fornemmelse af, det kommer til at vare så længe, jeg formår at stå oprejst”.
 
Med et utal af nomineringer og modtagne grammys har Ester Brohus bevist, at hun er en af Danmarks helt store sangskrivere. (Senest blev Ester Brohus i 2005 nomineret til en Grammy i kategorien Årets Danske Country album). 
 
Ester Brohus har i sin 30-årige karriere fundet inspiration til sine numre gennem de mange skæbner, hun har mødt på sin vej. Esters musik binder en række skæbnefortællinger sammen i et unikt og udfordrende musikalsk univers, hvor hun med stædighed holder fast i sine rødder og musikalske udtryk: Americana country og folkrock.
 
     
 
 
Pressen kalder hende den kvindelige Johnny Cash, og det er ikke mindst fordi hun i flere år har spillet for de indsatte i fængslernes åbne og lukkede afdelinger. Ved en tidligere tur valgte Ester Brohus at tage et mobilt studie med, hvor hun lod fangerne synge med på ”Who's there”.
 
En koncert med Ester Brohus er mere end en musikalsk oplevelse. Det er levende fortællinger fra de mange koncerter indenfor murene, fra rejserne til USA og fra livet som sangskriver. Det er bl.a. det, som sangerinden kan tilbyde, når hun afholder en koncert med sit sammenspillede og trofaste band. 
 
Ester Brohus har sunget og spillet for publikummer i hele Danmark; lige fra små lokale scener til de helt store festivaler. En koncert med Ester Brohus byder på et bredt udvalg af egne sange, hvor der altid er knyttet anekdote til. Der er også plads til Esters egne favoritter fra store udenlandske kunstnere, gospel-sange og ikke mindst den karakteristiske bluesmusik, som danner rammen for en musikalsk legeplads.
 
Ikke to koncerter er ens. ”Vi spiller, fordi vi ikke kan lade vær´”, plejer Ester at sige, og det er præcis derfor en aften med Ester Brohus altid er noget særligt. Hendes udtryksfulde vokal og jyske charme rammer publikum lige der, hvor de er.

Top

2020: 

Mike Andersen lørdag kl. 19

 

Uptown Funk lørdag kl. 22

 

Bo Evers søndag kl. 12.30

 

SWING KINGS fredag kl. 22.30